Det er ganske nemt at oprette en handel og få adgang til handelstryghed med billig forsendelse.
Sådan gør I:
1) Opret handelsanmodning
-
Er I som køber og sælger kommet i kontakt med hinanden i en besked og dermed har en samtale i gang, vil sælger se muligheden for at trykke "Opret handel" øverst oppe i samtalen mellem jer. I handelsanmodningen kan sælger indtaste forsendelses- og kontooplysninger. Vær sikker på, at I har aftalt en pris på varen, som ikke inkluderer forsendelse, før anmodningen oprettes. Prisen for forsendelse lægges automatisk oveni varens pris og betales af køber. Når handelsanmodningen er sendt til køber, er den gyldig i 24 timer, hvorefter den udløber.
2) Betaling og afsendelse af vare
-
Når køber modtager handelsanmodningen, kan køber tilse den og indtaste sine oplysninger til betaling og modtagelse med DAO og acceptere anmodningen. Køber bliver bl.a. sendt til et kort, hvor køber skal vælge det ønskede udleveringssted.
Finder køber ikke tilbuddet attraktivt, kan køber afvise. -
Når køber godkender handelsanmodningen, vil pengene reserveres på købers kort.
-
Sælger får en besked på Trendsales, når køber har godkendt handelsanmodningen. Herefter vil sælger se en 9-cifret pakkekode under handlen i menuen "mine handler", som er det eneste, sælger skal skrive på pakken. Husk at skrive dette nummer tydeligt på pakken, så det er let læseligt. Afsender, modtager og adresseoplysninger er således ikke nødvendige.
-
Når varen er pakket forsvarligt ind, og sælger har skrevet pakkenummeret på pakken, kan sælger nu indlevere pakken. Sælgers frist for indlevering af pakken fremgår tydeligt på selve handlen. Bliver pakken ikke indleveret inden for fristen, annulleres handlen, og den anses som brudt. Reservationen af pengene på købers kort ophæves ligeså.
Et brud på en handel fra sælgers side kan resultere i en suspendering eller bortvisning fra Trendsales grundet aftalelovens bestemmelser, medmindre sælger og køber er blevet enige om at annullere handlen. -
Når pakken er indleveret, vil både sælger og køber få besked om, at pakken er blevet indleveret fra hhv. DAO via SMS og via Trendsales-app’en. Sælger vil herefter kunne forvente pengene på sin bankkonto inden for 1-2 bankdage.
- Bemærk at vi som led i vores sikkerhedsarbejde foretager rutinemæssige sikkerhedstjek af de handler, der indgås via vores handelssystem. I disse tilfælde kan udbetalingen forsinkes en smule. I så fald vil man som sælger modtage en notifikation vedr. forsinkelsen.
3) Levering af varen
-
Er varen blevet sendt afsted inden for tidsfristen, vil varen ankomme til købers valgte pakkeshop. Leveringstiden for pakker er som udgangspunkt 1-4 dage efter indlevering.
-
Køber og sælger får ligeledes begge besked, når varen er klar til afhentning i den valgte pakkeshop. Pakken vil ligge klar til afhentning i op til 10 dage, hvorefter den vil blive sendt retur, såfremt køber ikke har afhentet varen.
-
Både køber og sælger modtager besked fra hhv. DAO og Trendsales, når pakken er afhentet.
-
Når varen afhentes, er det vigtigt, at køber tilser pakkens stand for at sikre, at den ikke er beskadiget. Ved åbning af pakken bedes køber ligeledes sikre sig, at varen er som beskrevet. Er der et problem med varen, kan køber - max to dage efter modtagelsen - kontakte sælger. Lykkes det ikke parterne at finde en løsning, eller svarer sælger ikke, kan køber kontakte Trendsales Support inden for 14 dage fra modtagelsen. Dette gøres via knappen 'Kontakt Support' øverst i højre hjørne i samtalen med sælger. Trendsales Support vil herefter gennemgå henvendelsen og i den forbindelse kontakte sælger omkring sagen.