Sikkerhedstjek af handler 
På Trendsales vægter vi sikkerheden højt. Derfor foretager vi løbende rutinemæssige sikkerhedstjek af visse typer af handler, der indgås via vores handelssystem. Har du fået en notifikation om, at din handel er sendt til sikkerhedstjek, skyldes det formentlig ét eller flere af følgende forhold:
- Handlen overstiger et vist beløb
- Varen anses for at være en højrisikovare
- Særlige forhold gør sig gældende på din eller købers profil
Hvornår får jeg min betaling?
Sendes en handel til sikkerhedstjek, tilbageholdes din udbetaling midlertidigt, indtil sikkerhedstjekket er gennemført. Du vil naturligvis få din betaling, men du skal blot påregne, at der kan gå lidt ekstra tid.
Så snart din køber har afhentet varen ved dao-udleveringsstedet, vil vores sikkerhedsafdeling igangsætte udbetalingen til dig, hvorefter der vil gå 2-3 bankdage, før pengene er til rådighed på din TS-konto eller bankkonto.
Har du spørgsmål til vores sikkerhedstjek, er du velkommen til at kontakte Support. Er du på via app'en, kontakter du Support via den gule Support-fane nedenfor.
Er du på via websitet, kontakter du os via menuen "kontakt support”.